Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Min veninde flirtede med min kæreste

Min egen fortælling
Jeg fik ondt i maven af jalousi, da min veninde fortalte, at hun havde danset og talt med Klaus til en fest. Og da jeg forsigtigt spurgte hende, om hun ikke nok ville holde sig fra ham, fik jeg et svar, der kun slog mig endnu mere ud.

Jeg var stormende forelsket i Klaus, og det var gensidigt. Men når jeg fortalte om Klaus til min bedste veninde, Susan, var der altid et mildt forbehold i hendes stemme. Hvis jeg spurgte hende, om hun overhovedet kunne lide ham, så trak hun lidt på det.

 

Klaus virkede heller ikke særlig begejstret for Susan. Jeg var ret ked af, at de to mennesker, som var tættest på mig, åbenbart ikke rigtig brød sig om hinanden, men så sørgede jeg bare for at være sammen med dem hver for sig.

 

Efter et halvt års tid gjorde Klaus det forbi med mig. Han skulle på et længere ophold i udlandet og ville ikke være bundet af et forhold herhjemme, sagde han. Det var forfærdeligt, og det gjorde vanvittig ondt. Jeg følte mig så kasseret og ubrugelig. Susan var rigtig sød ved mig i den periode. Holdt mig i hånden, lavede te og tørrede mine øjne, når jeg igen sad og tudede over Klaus.

Annonce

 

Ad omveje fandt jeg ud af, at Klaus alligevel ikke rejste til udlandet. Hvorfor han ikke rejste, ved jeg ikke, for jeg var jo helt færdig med Klaus, og han var ude af mit liv. Troede jeg. Den følelse af at være „færdig med Klaus“ varede lige indtil, jeg en dag besøgte Susan, og hun fortalte, at hun havde mødt ham til en fest.

 

Jeg fik hjertebanken og vekslede mellem at ville vide alt, og helst ikke ville høre noget. Men det endte selvfølgelig med, at jeg frittede Susan ud. Klaus havde det godt, sagde hun. Det var jeg ikke begejstret for at høre. Jeg ville helst have haft, at han led! Men det var ikke det værste. For nu fortalte Susan, at hun havde

danset og faktisk haft det utrolig sjovt med Klaus til festen.

 

– Nu må du altså ikke kaste dig over ham, Susan, sagde jeg halvt i sjov, halvt i alvor, for jeg kunne godt mærke, at jeg var jaloux og lige havde brug for at forsikre mig om, at hun i hvert fald ikke kunne drømme om at lave noget med Klaus. Jeg regnede med, at det var en formssag. Veninders kærester og ekskærester holder man jo bare fingrene fra. Sådan tænkte jeg.

 

Men i stedet for at berolige mig, blev Susan pludselig vred på mig. – Du skal da overhovedet ikke bestemme, hvem jeg taler med eller for den sags skyld er sammen med! sagde hun. Et øjeblik havde jeg det, som om gulvet forsvandt under mig. Var det virkelig min veninde, der stod og sagde sådan? Jeg så på hende, og hendes øjne flammede. Jo, det var sandt. Hun mente det!

 

Jeg følte mig fuldstændig lammet, men til sidst mumlede jeg, at jeg nok var nødt til at gå min vej og tænke lidt over det her. Da jeg kom hjem fra Susan, kunne jeg ikke tænke på andet end Susan og Klaus. De to mennesker, der aldrig havde brudt sig om hinanden tidligere, havde danset og moret sig til festen. Var de mon ved at finde sammen nu, siden Susan havde reageret så kraftigt, da jeg forsigtigt havde antydet, at jeg ikke var så vild med den idé?

 

Det var rædselsfuldt. Jeg var så ødelagt af det. Og jeg syntes også, at Susan var tarvelig, når hun ikke engang kunne sige, at hun selvfølgelig ikke ville opsøge Klaus. I det næste stykke tid var jeg bogstavelig talt i helvede. Klaus havde jo under alle omstændigheder svigtet mig, men hvis Susan nu havde et eller andet kørende med ham? Det var da også svigt. Det var slet ikke til at bære. Først havde jeg mistet min kæreste, og nu havde jeg mistet min veninde.

 

Det var hårdt, men med tiden fik jeg det bedre. Jeg ved ad omveje, at det aldrig rigtig blev til noget med Klaus og Susan. Susan har mange gange siden hen forsøgt at klinke venskabet med mig. Men der er røget nogle skår af det. Jeg har mistet min tillid til hende, og hvor gerne jeg end ville være tæt veninde med hende igen, så kan jeg simpelthen ikke. Det sidder for dybt i mig, at hun svigtede mig i en situation, hvor jeg havde brug for, at hun var på min side og meldte helt klart ud. Det gjorde hun ikke.

 

Til gengæld har oplevelsen med Susan lært mig noget vigtigt om venskaber, som jeg måske godt vidste før, men som nu står krystalklart for mig: uanset at man kan føle sig voldsomt betaget af eller ligefrem forelsket i en venindes mand eller eksmand, så bør man holde fingrene væk. Det andet gør simpelthen for ondt. Man skal vise ubrydelig loyalitet over for hinanden i et venskab - hvis man sætter venskabet højere end noget andet. Og det gør jeg.



Publiceret: 13-05-2013
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Min veninde svigtede sin datter
Jeg havde jo aldrig glemt ham
Jeg følte mig fremmed blandt mine nye naboer
Min egen fortælling: Børnene kom imellem os
Bag hans dejlige smil boede vanviddet
Jeg konkurrerer med min svigerinde
Min egen fortælling: Min nabo drev mig til vanvid
Jeg ville ikke vælge side
Hvem ville dog stjæle fra mig?
Min veninde elskede intriger

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her

Dagens lækkeri