Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Min veninde udnyttede mig

Min egen fortælling
Min veninde og jeg blev skilt nogenlunde samtidigt, og vi aftalte, at vi ville hjælpe hinanden gennem den første svære tid. Jeg gjorde mit for at støtte Charlotte, men da jeg havde brug for hendes hjælp, fik jeg en ubehagelig overraskelse.

Charlotte og jeg blev skilt nogenlunde samtidig. Vi havde kendt hinanden i mange år og havde jævnaldrende børn. Derfor faldt det helt naturligt, da vi aftalte, at vi ville hjælpe hinanden med alt det praktiske.

 

Jeg er uddannet lærer, og min arbejdstid slutter som regel ved totiden. Derfor var det ikke noget problem for mig at hente Charlottes børn fra skole, når hun var nødt at arbejde over på sygehuset, hvor hun var sygeplejerske.

 

Efterhånden blev det sådan, at jeg også ofte havde Charlottes børn i en weekend, så hun kunne tage en ekstra vagt. Men fordi vores børn dengang var så gode venner, gjorde det ikke så meget, at de efterhånden var hos os så tit.

 

Da der var gået et par år på den måde, hvor jeg tit fik to ekstra børn på kost og overnatning, begyndte det dog at dæmre for mig, at Charlotte og jeg vist ikke deltes retfærdigt om tingene længere.

Annonce

 

Når jeg indimellem lod en bemærkning falde om, at hun måske skulle lade være med at tage så mange afteneller weekendvagter, så hun bedrøvet på mig. Takkede mig, fordi jeg var så hjælpsom, og mumlede, at hun var lidt trængt økonomisk, så derfor...

 

På et tidspunkt skulle jeg med min 6. klasse til Bornholm på lejrskole. Mine børn var nu henholdsvis 11 og 13 år og kunne godt undvære deres mor i de fem dage, lejren varede. Jeg regnede som en selvfølge med, at  Charlotte kunne tage sig af dem, især når jeg gav besked i så god tid.

 

Men Charlotte beklagede. Desværre kunne hun ikke overskue at have mine børn boende de fem dage, jeg skulle til Bornholm. En uge var lang tid, og der var vist noget med nogle vagter, som hun endnu ikke havde styr på – og som hun åbenbart heller ikke havde tænkt sig at få styr på.

 

Jeg fik så i stedet min mor og eksmand til at tage over, og med lodder og trisser lykkedes det alligevel at komme af sted. Jeg skummede af raseri indvendig. Det kunne da ikke være rigtigt, at jeg passede hendes unger evig og altid, og når jeg så selv fik brug for hjælp, så sagde hun fra.

 

Jeg svor, at jeg aldrig mere ville passe Charlottes børn. Men jeg fik det ikke sagt til hende, og udadtil var Charlotte og jeg stadig de bedste venner. Så hvis Charlotte ikke opfattede, at jeg var træt af at passe hendes børn, kan jeg egentlig ikke bebrejde hende det.

 

Det fortsatte da også med, at hun spurgte mig, om jeg ikke lige kunne tage hendes børn en weekend eller passe dem en aften, når det kneb med andre muligheder. Og så sagde jeg ja, mens jeg inderst inde fortrød det.

 

Men nu begyndte mine børn at brokke sig over, at Charlottes børn så tit var hos os. Ofte kom børnepasningen nemlig på tværs af noget, jeg havde aftalt med dem. Det blev de sure over. Men jeg kunne heller ikke bære tanken om, at Charlottes børn skulle være alene hjemme.

 

En dag, hvor mine børn og jeg havde aftalt at gå i biografen, ringede Charlotte og sagde, at hun havde været nødt til at sige ja til en vagt, fordi de var så underbemandede på sygehuset. Kunne jeg træde til? Det for ud af mig: – Naturligvis! Jeg kunne have bidt tungen af mig.

 

Jeg vidste, jeg ville få ballade med mine egne børn, når jeg var nødt til at aflyse biografturen. Og ganske rigtigt, mine børn blev meget skuffede, jeg fik dårlig samvittighed, og med et forstod jeg, at jeg ikke kunne holde til det her arrangement længere.

 

Mens det havde været gensidigt, og vi begge to hjalp hinanden, var det fint. Men det var da efterhånden år siden, at Charlotte havde løftet en finger for mig. Jeg ringede til hende og sagde, at hun desværre måtte finde en anden barnepige. Hun blev temmelig overrasket og forstod ikke, hvad jeg mente. Jeg havde jo altid friheden til at sige nej, hvis det ikke passede mig! – Okay, sagde jeg. – Det gør jeg så nu!

 

Charlotte har aldrig ringet siden, hverken for at spørge mig, om jeg vil passe børn, eller for at høre, hvordan jeg har det. Da hun ikke kunne bruge mig som babysitter længere, var jeg simpelthen ikke interessant.

 

Det har jeg været vred over længe, men nu kan jeg efterhånden godt grine af det. Og Charlotte lærte mig da kunsten at sige nej, da det omsider gik op for mig, at et venskab er noget, der går begge veje.  



Publiceret: 04-03-2013
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Jeg var ved at ødelægge mine børn
Jo! Du kan godt finde kærligheden på nettet
Jeg er lykkelig for, at jeg tog springet
Mine kollegaer svigtede mig
Jeg kunne ikke engang klare at gå i Brugsen
Min egen fortælling: Jeg var ensom i mit ægteskab
Sorgen har langt om længe sluppet sit greb i mig
Han var ved at smadre vores familie
Børnehavelederen så sig ond på mine børn
Jeg nyder min tredje alder

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her

Dagens lækkeri