Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Mine forældre opførte sig som forkælede børn

Min egen fortælling
Jeg er vokset op i en helt, almindelig familie. Mine forældres ægteskab var stabilt og rart, og jeg så det nok som lidt af et ideal-forhold. Da jeg var først i 20erne, giftede jeg mig med Anton, og vi fik to børn.

Mine forældre boede i nærheden og var enestående til at hjælpe os med en masse praktiske ting.
Der var aldrig tegn på uoverensstemmelser imellem dem, derfor blev jeg dybt chokeret, da de for et par år siden pludselig proklamerede, at de ville skilles. Jeg gik helt i sort. Jeg fattede ingenting. De havde da ikke noget dårligt ægteskab, vel?

De virkede dog fast besluttede. Selv om jeg talte meget med dem begge, fandt jeg aldrig rigtig ud af, hvorfor de pludselig efter 30 års ægteskab ikke ville mere. De var „vokset fra hinanden“, de „bevægede sig i hver sin retning“. Tågede forklaringer, som egentlig ikke forklarede særlig meget.
Annonce


Mine forældre var selvfølgelig temmelig unge, da de mødte hinanden, og det kan godt være, at de hver især har følt, at der var en masse de gik glip af? Jeg ved det ikke, men jeg måtte selvfølgelig acceptere deres beslutning, selv om jeg syntes, det var svært.

Skilsmissen påvirkede mig dybt. Jeg havde set mine forældre som sindbilledet på ro og stabilitet, og nu blev det billede eftertrykkelig knust. Min mor fandt en lejlighed, mens min far blev i huset. Min mor klædte sig pludselig mere farverigt og ungdommeligt. Sammen med en flok nye veninder begyndte hun også at gå i byen, og – jeg krymper tæer! – opførte sig simpelthen som en teenager. Så var hun forelsket i den ene, og så den anden. Hun betroede mig glad og gerne en masse ting, selv om jeg var hendes datter og ikke hendes veninde. Og selv om jeg var dødtræt af at høre om det, kunne jeg ikke finde ud af at sige fra.
Min far forandrede sig også. Sagde sit job op i banken og nedsatte sig i stedet som selvstændig vin-importør. Min far, der ellers havde udstrålet tryghed og ro, blev irritabel og ustabil; når vi havde en aftale om, at han skulle have børnene en aften, kunne han pludselig ringe afbud med minutters varsel. Jeg bar over med ham mange gange, fordi jeg vidste, at han havde det svært med skilsmissen, og hans firma gik heller ikke for godt.

Både min mor og min far begyndte også at bruge mig som en slags terapeut og sjælesørger og beklagede sig hver især over den anden. Min far var ved at blive flået i stykker over, at min mor kærestede lidt med forskellige mænd. Min mor var til gengæld rasende over, at han ikke ville sælge huset, så hun kunne få sin halvpart af pengene.

Det var hårdt at høre på al deres bitterhed og frustration, samtidig kunne jeg simpelthen ikke sige fra, selv om Anton tit drillede mig med, at jeg var blevet forældre for mine egne forældre. Efterhånden faldt tingene heldigvis mere til ro, og de blev mere afklarede. Jeg slap heldigvis også for at høre, hvad de havde at sige om hinanden af grimme ting. Så jeg faldt også til ro.

Et års tid senere, inviterede min far på middag. Han lød glad i telefonen. Anton og jeg regnede med, at han havde fundet en kæreste, og jeg glædede mig virkelig på min fars vegne. Nu havde jeg helt forliget mig med skilsmissen, og håbede bare for dem begge, at de kom videre i tilværelsen.

Men da vi kom hen til min far, sad min mor i stuen. Mens vi spiste, så min far og mor forelskede på hinanden og på et tidspunkt slog min far på glasset, rejste sig og fortalte, at nu flyttede han og min mor sammen igen.

Helt ærligt, jeg blev så vred. Nu havde jeg hørt dem hælde vand ud af øret i over et år og så var det alt sammen „for sjov“. Jeg følte mig svigtet og trampet på. Hvad skulle al den ballade så til for?
Da jeg havde sundet mig, blev jeg nu også glad, for jeg synes, de passer godt sammen og jeg havde været meget berørt af deres skilsmisse.

Til gengæld siger jeg klart fra, hvis de i dag kommer og prøver at betro sig til mig om hinanden, for jeg vil ikke bruges på den måde igen. Hvis de prøver, siger jeg altid: – Gå hjem og snak med hinanden i stedet for! Det er jer, der skal løse jeres problemer, ikke mig!


Foto: Bulls
Publiceret: 21-12-2009
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Jeg frygtede, at ferien ville ende som en stor fiasko
Var min festglade veninde ved at blive alkoholiker
Da blodproppen ramte: Jeg troede, jeg var udødelig
Min veninde skjulte sit helvede for mig
Jeg fik gjort op med mine dårlige vaner
Min egen fortælling: Jeg var ensom i mit ægteskab
Min egen fortælling: Min søn var konstant under pres
Jeg var ved at ødelægge mine børn
Han tog på bryllupsrejse med en anden
Sorgen har langt om længe sluppet sit greb i mig

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her

Dagens lækkeri