Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Mit black-out smadrede mit selvværd

Min egen fortælling
Jeg havde længe været vild med Søren, og da vi skulle til den samme fest, besluttede jeg mig for at gøre noget ved det. Men jeg var nervøs, så derfor drak jeg en masse vin under middagen. Alt for meget vin...

 

Mens jeg gik på sygeplejeruddannelsen, skulle vi holde en sommerfest. Der var ikke så mange mænd på studiet, men der var Søren. Ham havde jeg haft et godt øje til hele året.

 

Det var vi nu mange piger, der havde! Søren var en utrolig sød fyr, som jeg havde mange gode snakke med, og så så han også rigtig dejlig ud. Så vidt jeg vidste, havde han ingen kæreste, og jeg kunne derfor ikke helt forstå, hvorfor han ikke reagerede på mine små flirterier. Men det gjorde han altså ikke.

 

Vi skulle holde festen hjemme hos en af de andre piger fra klassen, og jeg hjalp hende med at lave mad, inden de andre kom om aftenen. Jeg var lidt nervøs, for jeg havde besluttet mig for, at nu ville jeg gøre noget ved det med Søren. Mens vi gik i køkkenet, drak vi noget vin, eller for at være helt ærlig, jeg drak en masse vin. Min klassekammerat drak vist kun et enkelt glas. Så da de andre gæster kom, var jeg allerede højt oppe at køre.

Annonce

 

Jeg fik placeret mig ved siden af Søren. Jeg drak endnu mere vin, mens jeg lo, fortalte og flirtede løs. Og så husker jeg ikke ret meget mere fra den fest, bortset fra nogle underlige, ligesom fraklippede scener, hvor jeg prøver at kysse Søren, tager ham på lårene, og han derpå skubber mig væk. Da jeg vågnede næste morgen på min klassekammerats sofa, var jeg ved at dø af skam.

 

Efter den aften kunne ingen være i tvivl om, at jeg havde været megafuld og meget interesseret i Søren. Og at Søren havde afvist mig. Min klassekammerat og jeg snakkede ikke så meget om, hvad der var sket til festen, jeg skammede mig simpelthen for meget. Da jeg gik, lagde hun ligesom en trøstende hånd på min skulder, som for at sige, at alt var o.k., selv om jeg havde opført mig rædsomt.

 

Da jeg om mandagen trådte ind i klasselokalet, føltes det, som om alle hviskede og fnisede af mig. Jeg turde ikke selv spørge nogen om, hvor fuld jeg havde været, og hvad jeg i grunden havde sagt og gjort. Der var heller ingen, der kom og snakkede med mig om det. Men jeg havde hele tiden en fornemmelse af, at alle så på mig og grinede af mig bag min ryg.

 

I nogle uger var jeg helt fra den af skam og forandrede helt karakter. Fra at have været en glad, åben og udadvendt person blev jeg meget tavs og indadvendt. Søren talte jeg overhovedet ikke med, og hver gang han forsøgte at nærme sig, drejede jeg om på hælen og gik.

 

Da der var gået et par måneder på den måde, var der en dag en anden kammerat i klassen, der hev fat i mig efter skoletid og spurgte, hvad der var i vejen med mig? Jeg virkede pludselig så selvtilstrækkelig, ja nærmest arrogant, sagde hun. Det kom helt bag på mig. I virkeligheden var jeg jo genert og ret ulykkelig over, at jeg havde været så fuld til festen. Nu fik jeg at vide, at de andre mente, jeg virkede overlegen!

 

Det fik jeg da gudskelov fortalt min klassekammerat, Janni, og hun sagde, at selvfølgelig havde de da grinet lidt af mig de første par dage efter festen, men så havde de glemt det igen. Og for resten havde jeg da ikke opført mig værre, end så mange gjorde til andre fester. Janni fortalte mig også, at jeg ikke var den eneste, der havde brændt fingrene på det med Søren. – Han udvælger sig en og dyrker hende et stykke tid, og så dropper han hende igen, fortalte hun mig. – Så hvis du føler dig afvist af ham, så er du ikke den eneste!

 

Det skinnede igennem, at Janni var en af dem, der var blevet afvist. Det var pænt af hende, ja kærligt, at hun tog den snak med mig, og allerede dagen efter gik jeg ind i klassen med rank ryg og kunne være mig selv igen. Og da jeg omsider kunne glemme mine selvcentrerede tanker om, at alle mente, jeg var frygtelig, opdagede jeg, at de andre for længst havde glemt min opførsel til festen.

 

Det gik også op for mig, at Janni havde ret i sin karakteristik af Søren. Han var så sød og følsom – men han skiftede konstant kærester, og efterlod sig et hav af knuste hjerter i sit kølvand. Men mit hjerte knuste han ikke. Til gengæld fik jeg en god veninde, Janni, fordi hun, som den eneste, turde gribe fat i mig, da jeg var ved at krybe i et musehul af skam. 

Publiceret: 30-07-2012
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Jeg mistede min barndomsveninde, da der kom penge imellem vores mænd
Min veninde lod sig undertrykke
Vores nye nabo var tæt på at jage os væk
Ulykken åbnede mine øjne
Børnehavelederen så sig ond på mine børn
Min egen fortælling: Angsten får ikke lov til at styre mig
Min egen fortælling: Børnene kom imellem os
Min egen fortælling: Min kæreste ville styre mit liv
Jeg følte mig fremmed blandt mine nye naboer
Jeg skulle ha’  lyttet til mig selv

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her