Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Havde jeg alligevel ikke glemt ham?

Min egen fortælling
Min store ungdomskærlighed hed Lars. Fra vi var 19 til vi var 23 år var vi kærester. Men lykken endte brat, da Lars fik tilbudt sit ønskejob i Australien. For ham var det en enestående chance, imens jeg, der stadig var i gang med min uddannelse, ikke havde mod på at rejse så langt væk.

Jeg var dybt ulykkelig, da vi tog afsked med hinanden i Kastrup lufthavn, selv om Lars trøstede mig med, at vi jo stadig var kærester. Men da han efter et halvt år kom hjem på juleferie i Danmark, kunne jeg fornemme, at der var noget galt. Han indrømmede da også hurtigt, at han havde besluttet sig for at blive i Australien, og derfor ikke kunne se, hvordan vi skulle kunne fortsætte som kærester.
Annonce


Jeg blev fuldstændig knust, og tiggede ham om at give os en chance. Vi elskede jo hinanden, og jeg var endda villig til at opgive min tilværelse i Danmark og rejse med ham til Australien. Men han vidste, at jeg aldrig ville kunne trives med at bo så langt væk fra min familie og venner, så det var lige så meget for min som for hans egen skyld, at han havde taget sin beslutning. Den sidste nat vi havde sammen var så intens, og jeg græd så meget, at jeg troede, at jeg skulle dø.

Det var sidste gang jeg så Lars. I et helt år bagefter kunne jeg ikke se formålet med at fortsætte med at leve. Jeg var ved at blive kvalt af sorg, og overvejede at gøre en ende på mit liv – det var kun modet, der svigtede, og tiden, der lægede mit knuste hjerte. Men selvom jeg siden fik andre kærester, blev det aldrig det samme, som jeg havde haft med Lars.

Først da jeg som 30 årig mødte Martin, oplevede jeg igen den nærhed og kærlighed, som jeg havde haft med Lars, og langt om længe fortonede fortidens skygger efter ham.

Jeg havde ikke skænket Lars en tanke i flere år, da jeg på vej hjem fra et kursus i København, pludseligt genkendte Lars, der sad i samme togkupe som mig. Selvom han var blevet 10 år ældre, var jeg slet ikke i tvivl om, at det var ham! Han blev mindst ligeså overrasket over at se mig, og inden længe faldt vi i snak.

Lars boede stadig i Australien, men var hjemme på besøg. Imens toget susede af sted, lo, talte og pjattede om de „gode, gamle dage“” Ind imellem mødtes vores blikke, og vores øjne havde svært ved at flytte sig igen. Det var en bittersød oplevelse. Jeg havde jo ikke skænket Lars en tanke, siden jeg havde mødt Martin, men nu, da jeg sad overfor ham igen, opdagede jeg, hvor stærke følelser jeg stadig havde for ham. 

Da han var stået af på Odense banegård, og jeg fortsatte med toget til Nordjylland, blev min glæde over mødet med Lars afløst af forvirring. Gensynet havde ribbet op i alle mine gamle minder og følelser, og tanken om, at jeg aldrig skulle se ham igen, gjorde mig pludseligt dybt fortvivlet. Det satte også mine følelser for Martin stærkt i tvivl. Elskede jeg ham virkeligt – eller havde han altid bare været en erstatning for Lars?

Da Martin hentede mig på banegården, kunne han ikke undgå at mærke, hvor fjern og reserveret jeg var. Jeg undskyldte min tavshed med, at jeg var træt efter den lange togtur. Men i virkeligheden havde jeg lige så dårlig samvittighed, som hvis jeg havde haft en affære. Jeg stirrede tomt ud ad forruden i bilen, imens vi kørte hjem. Mine tanker kredsede stadig om Lars, og jeg måtte bide mig i underlæben for ikke at komme til at græde. Jeg følte mig akkurat lige så ulykkelig,som efter bruddet med ham 10 år tidligere, uden at jeg forstod hvorfor.

Hjemme havde Martin sat blomster på bordet, og forberedt en lækker middag. Da han lagde armene om mig, og fortalte mig, hvor meget han havde savnet mig, blev jeg bare endnu mere forvirret. For jeg var jo lykkelig med Martin, og det var ham og ikke Lars, som jeg elskede – så hvorfor i alverden reagerede jeg alligevel så stærkt på mit møde med Lars, at jeg havde lyst til at bryde ud i gråd?

Pludseligt gik det op for mig, at det ikke var min gamle ungdomsforelskelse som gensynet havde ribbet op i – men den voldsomme sorg efter vores brud 10 år tidligere. For selvom Martin havde fået mig til at glemme alt om Lars, var mit hjerte aldrig helt kommet sig over bruddet – og mødet med Lars havde fået alle sårene til at springe op igen.

Nu da jeg endeligt kunne placere mine forvirrede følelser i deres rette sammenhæng, kunne jeg også med et helstøbt hjerte gengælde Martins kys, og fortælle ham, at jeg elskede ham og var lykkelig for at være hjemme igen. For nok havde Lars været min ungdomskærlighed, men Martin var og blev mit livs kærlighed!

Foto: Bulls Press
Publiceret: 28-12-2009
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Min egen fortælling: Jeg er færdig med at skamme mig
Han skal ikke bestemme over min datter
Vi har fået en anderledes familie
Min veninde afviste mig
Alle blev så trætte af hende
Jeg frygtede, at ferien ville ende som en stor fiasko
Kunne vi tillade os at takke nej til deres venskab?
Min egen fortælling: Min nabo drev mig til vanvid
Min egen fortælling: Skybruddet bragte os sammen
Min egen fortælling: Hvad skjulte Lars for mig?

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her

Dagens lækkeri