Annonce

Ja tak, jeg vil gerne modtage Hjemmets e-mail nyhedsbrev med artikler, markedsføring mm. fra Hjemmet og Hjemmets partnere. Læs mere om nyhedsbrevet, partnerne og deres produkter her.

Bliv abonnent på Hjemmet

Køb denne skønne Boheme-plaid fra Arctic i 100% ren norsk uld. 

Køb allerede i dag »

Glæd en du holder af!

Giv et abonnement i julegave - Priser fra 149,- 

Klik her »

Annonce

Brevkassen: Skriv til Vibeke

Har du knas i parforholdet? Problemer med din eks, dine (sted)børn, kollegaer eller andre omkring dig? Står du i det hele taget et sted i dit liv, hvor du ikke helt ved, hvad vej du skal vælge? Så skriv til Vibeke og få et klogt og meget kontant bud på, hvordan du kommer videre.

 

Du kan skrive til Vibeke her: brevkassen@hjemmet.dk

Annonce
Annonce

Vi kunne jo ikke blive ved med at hade hinanden

Min egen fortælling
Da min kæreste forlod mig til fordel for Pia, var jeg sønderknust. Jeg hadede Pia, og jeg frydede mig lidt, da jeg hørte, at min ekskæreste nu havde forladt hende til fordel for Trine.

Da jeg for 11 år siden mødte Ken, blev jeg helt blæst væk af hans fantastiske charme. Så selvom vi kun havde kendt hinanden i ganske kort tid, havde jeg ingen betænkeligheder, da jeg blev gravid med ham. Men undervejs i graviditeten svandt hans interesse for forholdet i samme takt med min slanke figur og mit overskud til ham. Inden jeg nåede at føde, var han flyttet. Jeg var sønderknust.

Første gang Ken skulle have vores søn på weekend, stod Pia ved siden af ham. Hun havde et par meget store solbriller på, og hun fortrak næsten ikke en mine, da jeg rakte hånden frem for at hilse på hende. Jeg var bagefter så oprevet, at jeg mente, at hun var det mest skrækkelige kvindemenneske, jeg nogensinde havde mødt.

Siden kom Ken alene for at hente vores søn. Ofte inviterede han sig selv på kaffe, hvor han brokkede sig over Pia, der nu ventede deres fælles barn. Hun var fuldstændig umulig at leve sammen med, mente han, hvilket bestyrkede mit dårlige indtryk af hende.

Det undrede mig derfor ikke, at han ikke kunne holde hende ud, og allerede flyttede fra hende, da deres lille søn, var knapt et halvt år.

Når Ken kom for at hente vores søn på weekend, havde han nu to børnesæder på bagsædet af sin bil. Når jeg vinkede til min søns lillebror, kiggede han undrende på mig ud igennem bilruden. Men han havde jo heller ingen anelse om, at jeg var hans storebrors mor.

Der gik ikke lang tid, før der sad en ny pige på passagersædet, når Ken hentede vores søn. Trine gjorde dog et helt anderledes indtryk end Pia. Med Kens yngste på armen, stak hun hånden frem og præsenterede sig. Ken virkede dog ikke særlig begejstret over, at vi talte for længe sammen. Han havde travlt med at komme af sted igen.

“Siden kom Ken alene, og der gik heller ikke længe, før han igen inviterede sig selv til kaffe og brokkede sig over Trine, der udover at være fuldstændig umulig at leve sammen med, også var blevet gravid! Jeg begyndte at ane et mønster! ”


Året efter havde Ken tre børnesæder på bagsædet af sin bil – og en ny kvinde på passagersædet! Hende nåede han dog ikke at gøre gravid, før hun blev udskiftet med en ny. Men Ken elskede virkeligt sine tre sønner, som han troligt hentede hver anden weekend og kom tilbage med søndag eftermiddag. Når min søn kom hjem, talte han altid om sine lillebrødre, og han savnede dem.

For et par år siden ringede Ken en søndag eftermiddag på vej fra sin sædvanlige afleveringsrunde. Hans bil var gået i stykker, og han sad nu ude hos Pia med alle børnene og ventede på Falck. Selvom det tydeligvis ikke var med hans gode vilje, bad han mig om at hente min søn der.

Imens børnene lod til at være begejstrede for den ekstra tid, de havde fået til at lege sammen i, så sad Ken, Pia og Trine og drak kaffe i pinlig tavshed, da jeg kom derud. Det var åbenlyst at Ken ikke var begejstret for situationen. Endnu mindre begejtret var han, da Falck ankom for at hente ham og bilen. For så var han ttvunget til at efterlade sine ekskoner i deres eget selskab.

Lidt kejtet slog Pia kejtet hænderne ud og spurgte, om vi havde lyst til et glas rødvin, og lære hinanden lidt at kende? Vi havde jo trods alt en del til fælles!

Inden vi havde tømt det første glas, stod munden ikke længere stille på nogen af os. Vores forhold til Ken viste sig stort set at være enslydende, og det samme gjaldt den måde, han havde omtalt os over for hinanden på.

Pia og jeg kunne ikke lade være med at grine af vores første møde, hvor hun havde været så forarget over det, som Ken havde fortalt hende om mig, at hun knapt havde kunnet hilse! Vi endte med at grine, åbne endnu en flaske rødvin og bestille pizza - ikke mindst til børnenes store begejstring.

Det er ikke med Kens store begejstring, at hans ekskoner nu har oprettet en mødreklub, hvor vi udover at mødes en gang om måneden, også hjælper og støtter hinanden med f.eks. babysitning. Vi har også talt om, om vi en weekend, hvor alle børnene er hos Ken, måske skulle tage en tur i byen sammen.
 
Tanken om os tre ekskoner med hinanden under armene, sammen på jagt efter en ny mand, er dog så absurd, at vi ikke kan lade være med at skraldgrine. Især ikke ved tanken om, at vi alle tre måske ville falde for den samme mand igen!

Annonce
Publiceret: 28-04-2010
Pin it

Facebook-kommentarer

Medlemskommentarer

Skriv kommentar
Du skal være logget ind for at deltage

Er du ikke medlem endnu?

 

Så meld dig ind, og få mulighed for...

 

  • At kommentere artikler, deltage i vores debatforum og give de andre brugeres billeder 'thumbs up'
  • At lave din helt egen side med f.eks. en blog, dit eget fotoalbum og meget meget mere..

Vi glæder os til, at kunne byde dig velkommen her på Hjemmet.dk!

Flere gribende læserberetninger

Var jeg ikke for gammel til at blive mor?
Min egen fortælling: Jeg er færdig med at skamme mig
Min kæreste var sygelig jaloux
Min far kom i fængsel
Mine forældre opførte sig som forkælede børn
Havde jeg alligevel ikke glemt ham?
Min veninde udnyttede mig
Kunne vi tillade os at takke nej til deres venskab?
Min egen fortælling: Mit job styrede mit liv
Mine kollegaer svigtede mig

Min egen fortælling

Alle Hjemmets læserberetninger er autentiske og baseret på interviews med de læsere, der kontakter bladet for anonymt at fortælle skelsættende oplevelser i deres liv.
 
Har du også lyst til at deltage, uden at  du selv behøver at stå frem i bladet, kan du kontakte Vibeke Dorph. Vi sørger for at sløre din identitet og benytter altid modelfoto.

Du kan ringe til Vibeke Dorph tlf. 39 45 76 14 eller skrive til vibeked@hjemmet.dk

Hjemmets Markedsplads

Har du også en masse gamle ting du ikke bruger? Glemte sager, der bare står og samler støv på loftet? Så er Hjemmets nye Markedsplads lige noget for dig...
Klik dig ind og se alle de fine ting og sager her