Min mand og jeg har kun ét barn, en datter, og kun ét barnebarn. Han er otte år og kommer meget hos os. Men det er lidt besværligt, fordi han hjemmefra er vant til, at alt skal gå efter hans hoved.
08. mar - Af Bodil
Min mand og jeg har kun ét barn, en datter, og kun ét barnebarn. Han er otte år og kommer meget hos os. Men det er lidt besværligt, fordi han hjemmefra er vant til, at alt skal gå efter hans hoved.
Sidste gang, han var her, kom han til at smadre en skål, som jeg har haft længe, jeg har arvet den efter min egen mormor. Det var ikke med vilje, bare sjuskeri, men jeg blev så ked af det, at jeg råbte ad ham, højt!
Jeg skyndte mig at sige undskyld, men jeg har det skidt med det, både fordi jeg tabte tålmodigheden, og fordi han er så ligeglad med tingene.
En anden gang, da vi besøgte dem, sagde hans morfar ham imod, og drengen sagde, at så kunne han bare gå! Det gjorde han så.
Jeg har prøvet at tale med min datter om det, men hun siger, at sådan er det, fordi han er í puberteten?
Men hvad stiller man op? Vi elsker jo vores barnebarn, men det er svært at beherske sig, når han opfører sig sådan.
Mormor
Svar:
Drengen lyder jo temmelig forkælet hjemmefra, som det enebarn han er, men det betyder ikke, at I også er nødt til at lade ham få sin vilje. Lige nu er han i gang med at prøve sine grænser af, og det ville ikke være ret sundt for ham, hvis I bare følger op på forældrenes forkælelse.
Han er otte og altså næppe i puberteten foreløbig, men han er stor nok til, at du kan forklare ham, at i mormors hjem gælder hendes regler, og der opfører man sig efter husets skik.
Det er da fint, at du sagde undskyld til ham, men hvis det skulle ske igen, må du hellere bryde ud i grin og forklare ham, at mormors temperament altså sommetider sprutter lidt. Han er kun godt af at lære, at voksne også er en slags mennesker. Hvis du kan gøre det til noget sjovt, kan begge parter redde ansigt.
Det samme gælder næste gang han vil smide sin morfar ud. Morfar kan lave en scene ud af det, måske hulke højt og sjoske af sted som en olding, så drengen forhåbentlig selv kan se komikken.