Min kæreste er et stille væsen, og har en broget fortid, hvilket vi var åbne om. Han er ikke som resten af familien, og derfor kan de altså ikke lide ham!
01. mar - Af Bodil
Min kæreste er dømt ude af min familie. Han er et stille væsen med lavt selvværd, og så har han en broget fortid, hvilket vi var åbne om. Det gav bagslag, for han er ikke som resten af familien, og derfor kan de altså ikke lide ham! Han har helt sikkert et anderledes temperament end dem, og han render ikke rundt og hælder sin sjæl ud på middagsbordet. Til gengæld har han styrket mig i, at det er okay at sige fra over for min til tider ret dominerende familie. Jeg er vokset op med en enlig mor, der har idealiseret mig til skyerne, men aldrig set mit virkelig jeg, fordi det ikke var den søde, flinke og fejlfri pige, hun gerne ville have.
Det har givet anledning til øget mishag i familien, at jeg pludselig tør sige fra, har en mening og sommetider er på tværs. Og tilsyneladende kan det kun være hans skyld. Det gør, at jeg praktisk taget lever et dobbeltliv; jeg ser familien og ham hver for sig og det gør mig trist. Jeg er jo glad for ham og ville gerne dele det med familien, men de er så fastlåste i deres billede af ham, at det ikke er til at holde ud at være i stue med dem på samme tid.
Det gør ondt at føle, at alle ser ned på en mand, jeg holder af, og som jeg f.eks. gerne vil have børn med. Det gør ondt, at min mor er skuffet over mit valg, fordi det ikke var det, hun ville have truffet. Men jeg er et voksent menneske, og det må hun før eller siden acceptere.
Krebsen
Svar:
Det er dejligt at høre, hvordan du, trods din families mod-stand har mod og kræfter til at holde fast ved den mand, som du elsker. Umiddelbart har jeg lidt svært ved at forstå, hvorfor de har dømt ham ude, for et stilfærdigt menneske bliver normalt ikke forkastet. Det er de dominerende, grove og fordrukne, som en kærlig familie plejer at reagere mod.
Og han er altså heller ikke mere stilfærdig, end at han har hjulpet dig til at sige fra overfor din familie. Det er vigtigt at vise, at man er voksen og har taget ansvaret for sit eget liv, men det kan være en tung gang, hvis man som du er overbeskyttet af en enlig mor.
Lad være med at gå i skænderi mod din familie om din kæreste. Respekter deres ret til at mene, hvad de vil, men kræv også respekt for din egen mening.
Jeg håber, I kan bøje jer mod hinanden og finde frem til et familiefællesskab på ligeværdige vilkår.