Jeg mødte Michael til en fest. Der var noget imellem os, fra det øje blik vi så hinanden. Jeg havde været alene længe, og det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg var mere end opsat på at finde en kæreste. Jeg savnede tosomheden, nærheden og den daglige tryghed, som et parforhold giver. Og selvfølgelig drømte jeg om den store kærlighed.

Michael var en stor charmør. Han holdt mig på dansegulvet hele aftenen, og dagen efter havde jeg ham i telefonen. Han inviterede mig ud, og på en af byens hyggeligste italienske restauranter så han mig så dybt i øjnene og gav mig så mange komplimenter, at jeg blev helt svimmel. Men indeni strålede jeg som en sol.

For Michael var perfekt. Han var lækker – en høj, flot fyr. Han havde et godt job som afdelingsleder, dyrkede en del sport, var nem at tale med om alt, og så syntes han, at jeg var sød og dejlig. Der gik ikke mange uger, før jeg var stormende forelsket.

Michael og jeg var snart sammen hver dag, og en dag efter morgenbadet så Michael kritisk på mine hylder på badeværelset. Han undrede sig over, at jeg aldrig gik med make-up. Men jeg havde aldrig brudt mig om det. Det føltes forkert, men Michael foreslog mig, at jeg prøvede. Han syntes det var så pænt, og han blev ved med at plage.

Jeg afslog, men til sidst stod han der med et mindre arsenal af mascara, eyeliner og læbestifter og brugte al sin charme. Jeg gav mig, og bagefter var Michael lykkelig – og overøsede mig med komplimenter om, hvor smuk jeg  var. Først føltes det ret fjollet, og mine omgivelser spærrede også øjnene op. Men sådan forandrede jeg mig langsomt.

For jeg var så forelsket i Michael, og jeg nød at have en at dele hverdagen med og rette min kærlighed mod. Vi gik ofte ud, men kunne også sagtens sidde foran tv’et. Jeg har altid haft en svaghed for krimier, men det stod snart klart, at Michael ikke brød sig om dem.

Han foreslog altid noget andet, når jeg var klar til at sætte mig til rette i sofaen, og efter nogle måneder lagde han slet ikke fingrene imellem: Han mente ganske enkelt, at det var for dumt at se krimier. Jeg burde som ham se nogle mere oplysende og ”kloge” programmer som dokumentarer og debatter
.
Jeg forsøgte at efterleve Michaels idéer langt hen ad vejen, og det var som om, jeg også blev belønnet for det. Michael var ekstra varm og opmærksom i et stykke tid efter, og i min iver efter kærlighed og opmærksomhed, slikkede jeg det i mig som fløde.

Der rendte meget vand i åen, før jeg begyndte at se et mønster i Michaels måde at opføre sig på. Et meget forkert mønster.

Ligesom Michael spiste jeg sundt og fornuftigt, og det var en af de værdier, vi havde fælles. Men jeg har aldrig været begejstret for fisk, hvilket til gengæld var en af Michaels kæpheste. Det var indbegrebet af sund mad, sagde han, og han blev mere og mere skarp i sin måde at pådutte mig fisk på, mens jeg blev ked af og forvirret over, at han ikke kunne acceptere min smag.

Senere var det måden at lægge tøj sammen på og hvilke butikker, jeg gik i, den var gal med.
En følelse af urimelighed begyndte at vinde frem i mig. Det var som om, at det jeg stod for i mig selv, ikke var godt nok. Som om Michael ville forandre mig – at han havde en fiks og færdig idé om, hvordan jeg burde være.

Hovedet blev slået på sømmet, da jeg en aften sad og fortalte om mit badmintonhold. Vi var otte piger, der spillede sammen, og det var ved at være tid til vores årlige hyttetur. Mens jeg fortalte om det, stod utilfredsheden malet i Michaels ansigt.

Da jeg spurgte, hvad der var galt, kom det: Han syntes badminton var en latterlig sport: Man fik meget mere målrettet træning ud af at dyrke fitness, og det syntes han i øvrigt, jeg burde gå i gang med...

Omsider stod det mig klart: Manden forsøgte jo at lave mig om! Og hver gang jeg ændrede noget efter hans hoved, opstod der blot et andet krav.

Jeg følte mig temmelig dum, for det gik jo ikke. Hvor meget jeg end holdt af Michael – og hvor meget jeg end ville give for at have et trygt forhold, så var det jo ikke sådan, et forhold skulle være. Jeg kunne jo næsten ikke kende mig selv længere: Fuld make-up, nye tv-vaner, nye madvaner og så videre.
 
Jeg endte med at gå fra Michael. Jeg var sønderknust, men jeg måtte kaste kærligheden fra mig for at beholde min integritet og ikke være til grin længere. Jeg var overrasket over, hvor meget ensomhed kan gøre ved én, og hvor langt jeg var gået i min trang efter kærlighed og en mand.

Det er jeg meget bevidst om nu, hvor jeg er alene igen. Jeg vil da gerne møde kærligheden igen, men jeg lader den ikke løbe af med mig på samme måde næste gang!