Nina og jeg har kendt hinanden, siden vi var børn. Ninas forældres ægteskab var et langt drama med utroskab, og det var et utrygt hjem at vokse op i. Mine forældre tog imod Nina med åbne arme, når det blev for slemt derhjemme. Nina blev nærmest betragtet som en datter af huset.

I modsætning til mit liv, formede Ninas liv sig ret dramatisk. Hun droppede ud af adskillige uddannelser og havde en masse turbulente forhold til mænd. Den mand, hun giftede sig med og fik børn med, forlod hende til fordel for en anden kvinde. Nina var såret og rasende og tog alle kneb i brug for at få forældremyndigheden over børnene og forhindre ham i at se dem.

Ind imellem havde jeg på fornemmelsen, at Nina havde en slags trang til at ødelægge alt omkring sig. Okay, hendes eksmand var måske nok en idiot, men han var jo en sød far, så hvorfor skulle han dog ikke have lov til at se sine børn?

Udover at lave en masse drama i sit eget liv, havde Nina også held til at skabe drama i andres liv. Hun havde en fasttømret idé om, at man altid skulle sige sandheden – uanset hvor ondt den så gjorde. Jeg var selv blevet konfronteret med Ninas „ærlighed“ flere gange.

På et tidspunkt havde jeg en konflikt med en veninde, fordi Nina fortalte mig noget, veninden havde sagt om mig, som ikke var særligt smigrende. I en periode så jeg slet ikke den anden veninde, fordi jeg syntes, hun havde været illoyal over for mig. Først mange år senere dæmrede det for mig, at det måske var Nina, der skulle have holdt sin mund? Hvorfor refererede hun egentlig, hvad andre sagde om mig?Hvad kom jeg ikke selv ofte til at sige om andre, når jeg troede, at jeg talte fortroligt med en veninde?

For et par år siden holdt vi jul sammen hele familien plus Nina og hendes børn. Vi havde en rigtig hyggelig aften, ind til jeg pludselig hørte min mor græde ude fra køkkenet. Da jeg kom ud, stod Nina mit i opvasken og trøstede hende.

Det viste sig, at Nina havde set min far forlade en restaurant med en fremmed kvinde, og det havde hun nu fortalt min mor, mens de stod og vaskede op efter maden. Min far benægtede ingenting og virkede nærmest helt resigneret. Min mor låste sig inde på gæstetoilettet, hvor hun stod og græd resten af aftenen, og det endte med, at min far pakkede en kuffert og overnattede på hotel.

Næste dag opsøgte jeg min far, og han indrømmede, at han havde været ude et par gange med en kvinde fra sit arbejde. Han havde følt sig smigret over, at en yngre kvinde var fascineret af ham. De havde spist middag sammen en enkelt gang, men den dag Nina havde set dem, havde han netop sagt til kvinden, at han ikke ville se hende mere, fordi han var gift og elskede sin kone.

Min mor ville slet ikke høre tale om at min far kunne flytte hjem igen. Han havde svigtet hende groft, og hun ville skilles fra ham. Hun var frygtelig såret og vred og mente ikke, at hun nogensinde kunne tilgive ham.

Der gik et helt år, før de omsider kom på talefod igen. Et år, hvor de begge to havde det forfærdeligt. Uanset, at min far havde opført sig tåbeligt, så elskede han jo min mor, og det var vanvid, at et godt ægteskab skulle ødelægges på grund af noget så forbigående. Heldigvis kom mine forældre omsider igennem krisen, og de bor igen sammen.

Jeg havde det til gengæld svært med Nina. Det kan godt være, at folk altid har krav på at kende sandheden, men hvorfor skulle det lige være Nina, der bestemte, hvilken sandhed, der skulle frem og hvornår? Ja, min far havde opført sig tåbeligt, men hvorfor havde Nina ikke konfronteret min far? Hun kunne også have valgt at sige det til mig, så jeg selv kunne have talt med min far om det?

Hvorfor var det så vigtigt for Nina at sige det til min mor? Og så lige juleaften, hvor vi var omgivet at glade og forventningsfulde børn? Det gik op for mig, at Nina nok syntes, at man skulle sige sandheden , men at hun også nød at komme frem med den, der, hvor den kunne skabe størst røre og flest sårede følelser.

I dag ser jeg ikke Nina mere, og det gør resten af min familie heller ikke. Det var ikke til at holde ud, at hun forsøgte og også havde held til at skabe så meget splid i den familie, som havde taget imod hende med åbne arme, da hendes egen familie svigtede hende.