Et minde om den særlige dag 

Er I blevet forlovet? En forlovelsesring er et rigtig fint symbol på, at I er kommet et skridt tættere på at knytte bånd med hinanden, og derfor er det for mange også en ring, der gerne skal være en, man ser frem til at gå med. Der findes rigtig mange forskellige forlovelsesringe, og det kan være svært at finde den helt rette. Det er noget, I kan bruge lang tid på. Måske I finder en ring sammen, eller du selv er på jagt efter en ring til din partner. 

En håndlavet forlovelsesring er noget ganske særligt. Du kan sagtens finde kollektioner med rækker af fine forlovelsesringe, men vil du have en ring, der ikke lige er andre, der kommer gående med, er en håndlavet ring måske en ting, I skal kigge nærmere på. Der er mange guldsmede, der er dygtige til at kreere forskellige forlovelsesringe, så mon ikke I kan finde en der, der vil opfylde jeres ønsker? 

En ring der passer til ham og hende 

Mange tænker måske primært på, hvordan kvindens forlovelsesring skal se ud, men mandens er akkurat lige så vigtig. Guldsmeden vil have begge ringe i fokus og på den ene eller anden måde få dem til at passe sammen, så I ved, at det er netop jeres. Ringene behøver ikke at være ens, men der kan være elementer, der går igen i begge, så der er en form for sammenhæng. 

Der er forskel på, hvilken type af smykker, man foretrækker at gå med. For nogle er en simpel ring drømmen, en ring som hverken har sten eller diamanter, og som måske er relativt smal, så den ikke fylder meget. Andre er glade for store smykker, og så kan I virkelig eksperimentere med mulighederne, der tæller alt fra ringens form, der kan ændres, til de sten, der sættes i ringen.